Da jeg boede i Mexico fik jeg hverdag til la comida, altså det store måltid midt på dagen, saftevand lavet på hibiscus blomster. Saften fra blomsten smager meget ligesom den hele almindelig røde saftevand fra Rynkeby. Jeg elskede den saftevand, så da jeg ved mit sidste besøg i Mexico fik nogle enchiladas lavet med hibiscus blomster. Jeg har selv videreudviklet på ideen, og er nu klar med mit bud på en lækker måde at bruge hibiscus blomster på.
Hibiscus blomsten er ikke udbredt i Danmark, men er yderst populær i Mexico. Blomsten er ikke specielt sød, men meget aromatisk. Den kræver faktisk ret meget sukker for at blive rigtig sød. Denne ret bliver derfor heller ikke specielt sød. Kyllingen og avocadosalsaen passer utrolig godt sammen med hibiscusen. Jeg lavede majstortillas sammen med kylling med hibiscus blomster og avocadosalsa. Du kan finde opskriften her. Hvis ikke du vil lave tortillas fra bunden, bruger du bare dem fra supermarkedet.
¡Buen provecho!
Kylling med hibiscus blomster og avocadosalsa (8-10 tortillas af de små)
160 g kylling (en rest som allerede er tilberedt. Hvis ikke du har sådan en kog da noget kyllingebryst i 20 til det er tilberedt)
1 1/2 dl. tørret hibiscus blomster
3 dl. kogevand
3 spsk. agavesirup
Avocadosalsa
1 fed hvidløg
1 chili
1 avocado
Bladene fra 15 stængler koriander
3 spsk. creme fraiche
2 dl. vand
Salt og peber
Fremgangsmåde
Hibiscusen koges let i ca. 15. Smag på en blomst. Den skal være mør med let bind. Hæld vandet fra. Gem evt. kogevand og bland det straks med sukker. Det bliver til den skønneste saftevand. Bland agavesirup sammen med blomsterne. Pluk kyllingen og bland det med blomsterne. Lad det hvile. Hvis du selv bager tortillas påbegynd da dejen nu.
Begynd på avocadosalsaen. Tilføj alle ingredienser minus 1 dl vand i en blender og blend det hele til en jævn masse. Juster konsistensen ved at tilføje ekstra vand. Smag til med salt og peber. Lad den blive i blenderen indtil servering.
Bag nu dine tortillas. Selvom det måske er lidt bøvlet og svært at skaffe melet er det altså det hele værd. Smagen af majs passer bare fantastisk sammen med chili, kylling, avocado og hibiscus.
Steg kylling og hibiscus til kyllingen har fået lidt stegeskorpe. Giv salsaen et ekstra blend for at gøre den lidt luftig. Server nu tortillas med kylling, hibiscus og avocadosalsa.
Server et glas hibiscussaftevand dertil.
¡Buen provecho!