Pico de gallo

pico de gallo

Pico de gallo smager fantastisk som tilbehør til tacos (se opskrift her), men også bare som en lille salat ved siden af et stykke kylling eller andet kød. Den er også perfekt til grill, når sommeren kommer. Blandingen af løg, tomat, koriander, chili og lime giver en fantastisk smag. Man kan lave den mindre kraftig ved at skrue ned for chiliniveauet eller man kan lave en pico de gallo med fuld smæk på. Begge dele er lækre og det handler om temperament og smagsløg.

I Danmark forstår vi salsa bedst som den røde salsa fra supermarkedet ved siden af tacoskaller og krydderi til guacamole. I Mexico er salsa en meget bedre definition som dækker over et utal af ingredienser og tilberedningsmuligheder. Den kan f.eks. være cruda altså rå. At den er rå betyder, at den ikke har været varmet op. Der er også salsa cocida. Cocida betyder, at salsaen har været varmt op og er tilbedt f.eks. fordi den indeholder en fond af kylling eller grønsag. Selvom pico de gallo ikke er flydende høre den også med til kategorien af salsa. Jeg kender den både omtalt som cruda, men også sin helt egen kategori inden for salsa.

¡Buen provecho!

Pico de gallo (en stor skål)

1 løg

1 chili (vælg den der passer til dig. Jeg kan godt lide at bruge en frisk jalapeño, hvilket gør smagen meget krydret og kraftigt)

2 store tomater

Et bundt koriander

1-2 lime

4 spsk olivenolie

salt og peber

pico de gallo

Fremgangsmåde

Snit løg, chili og tomater fint og hæld det i en skål. Hak korianderen fint og tilføj. Pres en lime ned til grønsagerne og vend det hele med olivenolie. Smag til med mere lime, salt og peber. Salsaen kan serveres straks, men kan også gemmes til senere i køleskabet.

Hvis man har lyst til at søde sin pico de gallo kan man tilføje små stykker ananas (fra en frisk ananas) eller mango stykker. Når den er sødet passer den rigtig godt sammen med noget stærkt.

pico de gallo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *